Skip links

Ganske særlig frisør søges

Vi søger en ganske særlig og ansvarlig frisør/ person til vores parykkunder.

HOW by Charlotte Elsted består af 2 frisørsaloner (Frederiksberg og Roskilde) og 2 barbershops (Frederiksberg og Gothersgade). Her arbejder vores 10 frisører med alle former for high end frisørarbejde, extensions samt med vores speciale – parykker og toppe til kvinder og mænd.

På kontoret arbejder vores bogholder Henriette og Charlotte, der servicerer vores engroskunder og står for produktionen i Kina.

Arbejdet indebærer at du har lyst til at dykke ned i arbejdet med parykker og servicere kunder med hårtab, hvilket er både personligt og sårbart – men også berigende og fagligt udfordrende.

Du kommer til at gøre en forskel hver eneste dag og får rig mulighed for at bruge dine kreative evner og menneskekundskaber fuldt ud.

I HOW er vi et dejligt team, der er gode til at passe på hinanden – også uden for arbejdstiden.  

Jeg forestiller mig, at du har 2-4 parykkunder om dagen og derudover arbejder i salonen, som almindelig frisør med farvebehandlinger, klip og styling. Vi arbejder med farver fra Goldwell og Elumen.

Hvem er du?

  • Måske er du frisør, men er kørt lidt træt i hverdagens klip og stribebehandlinger?
  • Måske har du haft din egen salon og vil ikke ansættes, men hellere fakturere timer?
  • Måske er du kreativ, og har arbejdet i en anden branche?
  • Det kan være, at du ikke har behov for at arbejde så mange timer?
  • Måske er lørdagsfri eller tidlige dage dét, der skal til for at få din hverdag til at fungere?

Hvis du er den rigtige, kan alt lade sig gøre. Vi sørger for grundig oplæring – og lønnen er god. Som ansat får du også en rigtig god sundhedsforsikring og mulighed for kurser efter behov.

Vil du være med til at gøre en forskel og udfordre dig selv kreativt?
Vil du lære en ny vinkel på dit håndværk som frisør?

Så skriv, hvad du drømmer om til: Charlotte@hairbyhow.dk – måske allerede i dag?

Vi glæder os til at få dig med i teamet.